Onsdag den 30. marts kl. 17.00 - 19.00
Gå-hjem-møde om Kriminalforsorgens flerårsaftale
Kriminalforsorgen står aktuelt over for en grundlæggende driftsudfordring med et historisk højt belæg, stor mangel på fængselsbetjente og for få fængsels- og arrestpladser. Antallet af indsatte i kriminalforsorgens institutioner er steget markant de seneste år. Den 15. december 2021 blev et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti enige om en aftale om rammerne for kriminalforsorgens fremtidige opgaveløsning. En aftale, som skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalforsorgen med en væsentlig forøgelse af kapaciteten og en målrettet indsats for at fastholde og rekruttere de nødvendige fængselsbetjente. Samtidig skal der sættes hårdt ind over for de indsatte, som ikke vil et liv uden kriminalitet, mens de, som ønsker at være en del af samfundet, skal hjælpes bedre på vej. På gå-hjem-mødet vil direktør for kriminalforsorgen, Ina Eliasen, redegøre for situationen i kriminalforsorgen i dag og fortælle om de vigtigste initiativer i aftalen, og hvordan aftalen kan være med til at løse nogle af udfordringerne, som kriminalforsorgen står overfor.
Onsdag den 27. april kl. 17.00 - 19.00
Gå-hjem-møde om Digitale Krænkelser
Digitale krænkelser er desværre ikke et sjældent forekommende problem. En repræsentant fra politiet vil på mødet fortælle om de former for seksualforbrydelser, som politiet møder i deres arbejde. Det angår blandt andet selveksponering, hvor også mindre børn optræder seksuelt på forskellige platforme, eWhoring, hvor især mænd lokkes til at vise sig nøgne på webcam og efterfølgende afpresses for penge, groping, grooming og sextortion. Fra Red Barnet vil senior projektleder Mai Holm Hviid holde et oplæg om Red Barnets arbejde med digitale krænkelser samt fortælle om resultater fra deres nye rapport ”Børn og unges oplevelser med digitale krænkelser”. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor børn og unge i alderen 9-17 år har besvaret spørgsmål om deres digitale adfærd, oplevelser med digitale krænkelser, kontakt fra fremmede voksne og håndtering af digitale krænkelser.
Mandag den 23. maj kl. 17.00 til 20.00
Gå-hjem-møde om Exit fra rocker/bandermiljøet
Med fokus på bandeexit fortæller henholdsvis en repræsentant fra Køge kommune, Fyns politi og Kriminalforsorgen om deres arbejde og en exitkandidat om, hvad der er vigtigt at tage højde for i forbindelse med exit.
Siden 2009 har Danmark fået 3 bandepakker, og den 4. er under vejs. I 2009 indførtes et princip om, at straffen for kriminalitet kan fordobles, hvis lovovertrædelsen er led i en bandekonflikt. I 2014 kom bandepakke II under overskriften: Et fast greb om bander, og i 2017 bandepakke III, der fik overskriften: Bander bag tremmer.
Den 23. maj fortæller myndighederne om, hvad man gør for at hjælpe bandemedlemmer ud af miljøet.
Socialrådgiver og kriminolog Stine Lukowski fortæller om kommunernes indsats – med særligt fokus på Køgemodellen, politiassistent Rasmus R. Larsen fra Fyns politi fortæller om politiets exitprogram, og Jesper Lindholm Jochumsen, der er sikkerhedskonsulent i Kriminalforsorgen, fortæller om kriminalforsorgens exitprogram. Aftenen rundes af med, at en exitkandidat fortæller om, hvad der er vigtigt at tage højde for i forbindelse med exit.
Mødet finder sted på Syddansk Universitet, Auditorium 0-100, Campusvej 55, 5220 Odense, Denmark
Tirsdag den 27. september kl. 17.00 - 19.00
Gå-hjem-møde om Udvisning – hvornår er det i strid med Danmarks internationale forpligtelser?
Spørgsmålet om udvisning af kriminelle udlændinge er fortsat centralt i retssystemet. Anklagemyndigheden påstår udvisning i et stort antal sager, og alene inden for de sidste to til tre år er der kommet flere nye Højesteretsdomme, hvor spørgsmålet har været aktuelt. Desuden er Danmark blevet dømt i en sag ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Emnet er juridisk kompliceret og politisk varmt.
Under overskriften ”Udvisning – hvornår er det i strid med Danmarks internationale forpligtelser?” inviterer Dansk Kriminalistforening til gå-hjem-møde med fire kort indlæg om emnet set fra henholdsvis dommerens, forsvarsadvokatens, anklagerens og menneskerettighedscentrets perspektiv samt en efterfølgende paneldebat. Formålet er ikke en egentlig besvarelse af spørgsmålet, men at få centrale aktørers syn på udvisningsspørgsmålet og -systemet.
Program:
17.00-17.15: Seniorforsker Peter Vedel Kessing, Institut for Menneskerettigheder - se PowerPoints her
17.15-17.30: Vicestatsadvokat Iren Mirmojtahedi - se PowerPoints her
17.30-17.45: Landsdommer og formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg, Østre Landsret
17.45-18.00: Advokat Eddie Khawaja, Jacobsen Khawaja Law Firm - se PowerPoints her
Tirsdag den 22. november kl. 9.00 til 16.00
Temadag om Ungdomskriminalitetsnævnet
Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet pr. 1. januar i 2019 som led i ungdomskriminalitetsreformen og blev taget op ved gå-hjem-møde i Dansk Kriminalistforening i oktober samme år, hvor sekretariatschefen og to nævnsmedlemmer gav os indblik i sagernes behandling samt erfaringer fra nævnets første tid. Nu undersøger vi, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet er i dag gennem både oplæg og paneldebatter med nævnets forskellige aktører - se vedhæftede program.
Program:
9.00 - 10.00 Ankomst
10.00 -10.05: Velkommen
10.05 -10.25: Baggrunden for oprettelse af UKN v. Karina Lorentzen fra SF via videolink
10.25 -10.45 Hvad består omlægningen i, i store træk v. Sanne Bager, formand for Ungdomskriminalitetsnævnet, og Marianne Schmidt, sekretariatschef.
10.45 - 11.00: Udviklingen i ungdomskriminalitet v. Anne-Julie Boesen Pedersen, kontorchef i Justitsministeriets Forskningskontor. Se oplæg her.
11.00 - 11.05: Pause
11.05 - 11.50: Erfaringer fra aktørerne i Ungdomskriminalitetsnævnet, paneldebat v. Preben Skytthe fra Fyns Politi, Jakob Lawaetz, juridisk specialkonsulent i Aarhus Kommune (se oplæg her) og Jes Kjølbo Brems dommer ved Retten i Odense
11.50 -12.35: Frokost.
12.35 - 13.50 Hvordan oplever andre aktører Ungdomskriminalitetsnævnet? paneldebat v. Brian Ulrichsen og Mette Østergaard fra Ungekriminalforsorgen i Kolding, Lars Ole Pedersen fra Anklagemyndigheden, Fyns Politi, Tommy Holst, SSP og Maiken Yun Nielsen, Ungesamrådet
13.50 - 14.20: Evaluering v/Justitsministeriets Forskningsenhed: Signe Bechmann Hansen, fuldmægtig Justitsministeriets Forskningskontor. Se oplæg her.14.20 - 14.45 Pause
14.45 - 15.15: Perspektiver på genoprettende ret i (eller udenfor) Ungdomskriminalitetsnævnet v. Katrine Barnekow Rasmussen, Postdoctoral Researcher ved Københavns Universitet. Se oplæg her.
15.15 – 15.45 Perspektivering v. Emilie Thage fra Institut for Menneskerettigheder
15.45-16.00: Afrunding
Temadagen fandt sted på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5320 Odense.
Tirsdag den 29. november kl. 17.00 - 19.00
Gå-hjem-møde om Mulighederne for at strafforfølge krigsforbrydelser begået i Ukraine
I de tidlige morgentimer den 24. februar 2022 indledte Rusland en omfattende offensiv mod Ukraine. Der har siden været vedholdende meldinger om vilkårlig beskydning af byer, tvungne deportationer, brug af forbudt ammunition, angreb på civile, der flygter via etablerede humanitære korridorer, henrettelser og seksuel vold - alle grusomheder, der ifølge Europa-Parlamentet udgør krænkelser af den humanitære folkeret.
Kom med, når Dansk Kriminalistforenings datterselskab, Dansk Selskab for International Strafferet og EU-ret, sætter fokus på mulighederne for at retsforfølge krigsforbrydelser og eventuelt andre internationale forbrydelser begået i Ukraine under Ruslands invasion, herunder retsforfølge de ansvarlige for invasionen. I oplæggene indgår både nationale- (danske) og internationale (ved ICC) retshåndhævelsesmuligheder samt evt. retsforfølgning ved lokale ukrainske eller russiske domstole. Såvel udfordringer med retsgrundlag, som udfordringer af mere praktisk karakter vil blive drøftet.
Arrangementet består af tre oplæg af ca. 20 minutters varighed efterfulgt af pause og plenumdiskussion:
17.00: Senioranklager Andreas Laursen: Dansk retsgrundlag og strafhjemmel – eller mangel på samme.
17.20: Professor Astrid Kjeldgaard-Perdesen: Aggressionsforbrydelsen, herunder udfordringer med immunitet i nationale og internationale regi.
17.40: Juridisk rådgiver Jonathan Somer: Legal Enforcement by courts of "authonomous regions" in Ukraine – the international legal framework (Geneva Convention etc.). Se oplægget her
18.00: Pause med sandwich
18.30-19.00: Diskussion