Varetægtsfængslinger – omfang og indhold
Mandag den 3. februar 2014
Rigsadvokat Ole Hasselgaard
Fængselsinspektør Peter Vesterheden
Seniorforsker Peter Scharff Smith
Brugen af varetægtsfængsling i Danmark er inden for de senere år jævnligt blevet debatteret og kritiseret, for så vidt angår antallet og længden af varetægtsfængslingerne. Hos Rigsadvokaten har man iværksat et initiativ med henblik på at nedbringe omfanget af langvarige varetægtsfængslinger. Er dette lykkedes? Det vil rigsadvokat Ole Hasselgaard fortælle om på mødet.
Den gennemsnitlige tid for en varetægtsfængsling er 70 dage. Det er derfor vigtigt at give opholdet indhold. Men hvad foregår der egentlig, når man sidder i varetægt? Hvordan er regimet, og hvordan praktiseres varetægtsfængsling herhjemme? Fængselsinspektør, Peter Vesterheden, vil fortælle om, hvad man gør i Københavns Fængsler for at give varetægtsfængslingsperioden et meningsfuldt indhold, mens seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, Peter Scharff Smith, vil fremlægge nogle foreløbige resultater fra en undersøgelse foretaget i danske arresthuse.
Kriminalforsorg i forandring
Tirsdag den 25. marts 2014
Direktøren for Kriminalforsorgen Johan Reimann
Kriminalforsorgen gennemgår i disse år den største forandringsproces i 70 år. Opgaven skal i centrum – men hvad betyder det? Det er formuleret en ny strategi – men hvor er det, at Kriminalforsorgen vil ændre retning og sætte en ny dagsorden? Og hele organisationen skal forandres for at sikre en bedre understøttelse af opgaven og understøtte den nye strategi. Men hvad er der galt med den gamle organisering, og hvordan kommer den nye organisation til at se ud?
Forsvarsetik
D. 29. april 2014
Advokat Jakob Lund Poulsen.
Direktør for Kriminalforsorgen, Johan Reimann
Hvor går grænsen for den beskikkede forsvarers bistand og støtte til den sigtede/tiltalte? Hvor subjektiv må forsvareren være? Har denne også tavshedspligt i forhold til at fortælle om noget, klienten har fortalt, og som kan have betydning for sagens opklaring og vurdering af skyldspørgsmålet? Må forsvareren fordreje fakta, hvis det er til hjælp for klienten?
Er grænserne for god forsvarerskik under pres, herunder habilitet, mulighederne for markedsføring og klient akkvisition? Hvordan sikrer samfundet, at der er dygtige og engagerede forsvarere til rådighed for klienten/retten inden for rimelig tid?
Besøgsmøde: Retspsykiatrisk Klinik og Blegdamvejens fængsel
Tirsdag d. 2. September 2014
Undersøgelse af ‘sager’ – aktuelle tendenser
D. 22. september 2014
Hvordan undersøges "sager" bedst og mest effektivt, således at der så hurtigt som muligt kan drages de nødvendige konklussioner, samtidig med at de involverede enkeltpersoners retssikkerhed tilgodeses? Fungerer undersøgelseskomissionerne godt nok? Og hvad er de aktuelle overvejelser i Folketinget – skal Folketinget selv kunne undersøge sager i videre omfang? Er tiden f.eks. kommet til, at Folketinget skal kunne afhøre embedsmænd, eller er det et brud på grundlæggende principper?
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Advokat Per Magid
Temadag om Systemer og mennesker i grænselandet
Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 9.00-17.00
Oplæg og diskussion om, hvad vi skal gøre i forhold til psykisk syge og mentalt retarderede lovovertrædere mv.
Forskningschef Britta Kyvsgaard
Fuldmægtig Tanja Tambour Jørgensen
Fuldmægtig ph.d. Susanne Clausen
Fuldmægtig Mette Lindgaard Adamsen
Ledende overlæge Dorte Sestoft
Klinikchef, ph.d. Mette Brandt-Christensen
Tidligere overlæge Peter Gottlieb
Dr.med. Jens Lund
Resultater fra ny undersøgelse af grønlænderes retsbevidsthed
Torsdag den 11. december 2014 kl. 17.00-19.00
Professor Flemming Balvig
Både kriminalitet og det strafferetlige system i Grønland afviger meget fra Danmark. Bl.a. er forekomsten af personlige overgreb i Grønland mangedoblet sammenlignet med Danmark. Antal der sidder i fængsel(anstalt) er 5 gange så stort. Typisk dømmes man af en domstol, hvor såvel dommer som bisidder (forsvarer) ikke er jurister, men ”almindelige” mennesker med en kortere uddannelse. I princippet findes der – indtil videre - ikke lukkede anstalter, og i princippet har de anbragte en videre adgang til at arbejde udenfor anstalt og/eller besøge familie mv. end i Danmark. Den grønlandske kriminallov lægger i højere grad end den danske straffelov op til, at der skal tages resocialiseringshensyn ved udmåling af foranstaltning/straf.
Med baggrund i et ønske fra selvstyret har Retsrådet for Grønland foranlediget gennemført et kompleks af undersøgelser af, hvordan den grønlandske befolkning har det med de særlige problemer og den særlige udformning retssystemet har i Grønland – dvs. den grønlandske befolknings retsbevidsthed. Undersøgelserne er modelleret efter tilsvarende undersøgelser gennemført i Danmark i 2006 og 2009, og i 2009 tillige i de øvrige nordiske lande – og er til dels sammenlignelig med disse.
Medlemsmøde i Aalborg-afdelingen
Torsdag d. 27. november 2014, kl. 17-19
Kroghstræde 7, lokale 59, 9220 Aalborg Øst
‘With a Little Help from My Friends’ Co-offending and its implications for criminal justice practice and research
Sarah van Mastrigt, Aarhus Universitet
Co-offending - the act of committing crime together with one or more accomplices - is a common feature of many offenders’ criminal behaviour, particularly during youth. The fact that many offences are committed in groups has considerable implications for both research and practice, from affecting the most basic calculations of crime statistics, to shaping criminal careers and informing effective crime prevention strategies. In this talk, current knowledge regarding key causes, patterns and impacts of co-offending will be reviewed and discussed in relation to the need for more attention to the topic both in Denmark and abroad.