Som medlem af Dansk Kriminalistforening opnår du følgende:
- Du kommer ind i en forening, som er levende optaget af kriminalpolitiske spørgsmål.
- Du inviteres årligt til 5-6 medlemsmøder i København, hvor indsigtsfulde oplægsholdere lægger op til en diskussion om aktuel lovgivning, kriminalpolitiske emner, ny forskning m.v.
- Du inviteres til besøgsmøder i fængsler, domstole eller lignende relevante steder.
- Du inviteres til medlemsmøder i lokalforeningerne på Fyn og i Århus.
- Du inviteres til at deltage i de heldagsmøder – temadage – der med mellemrum arrangeres om specifikke kriminalpolitiske problemstillinger. Som medlem deltager du til stærkt reduceret pris.
- Du modtager 2-3 gange årligt link til Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab.
Desuden får du mulighed for at deltage i foreningens generalforsamling.
Medlemsmøder afholdes almindeligvis som gå-hjem-møder (kl. 17-19), og der bydes på kaffe, vand, øl og en sandwich.