Århus

Torsdag den 11. februar kl. 16.00-19.00 

Generalforsamling med efterfølgende gå-hjem-møde om Drab

Drab bliver ofte betragtet som den mest alvorlige forbrydelse. Grundet forbrydelsens alvor oplever drab stor opmærksomhed, både i form af de ressourcer, der bruges på at opklare og forhindre drab, men også i form af den bredere offentligheds interesse. Et centralt felt i drabsforskning er studier af forskellige typer af drab. Da forskellige typer af drab ikke er ligeligt spredt over kloden, er det væsentligt at belyse drab på et nationalt niveau. I oplægget placerer Mikkel Møller Okholm fra Justitsministeriets Forskningskontor drab i Danmark i en international kontekst, hvorefter der gives en karakteristik af drab og typer af drab i Danmark, herunder gerningsmænd, ofre, relationer, motiver m.v.  På denne baggrund kan rapporten, "Typer af Drab", der udkom i januar 2020 fra Justitsministeriets Forskningskontor anbefales. Se mere her


For første gang afholdes både generalforsamling og gå-hjem-møde via Microsoft Teams. Alle medlemmer vil modtage en e-mail med et link til arrangementet sammen med indkaldelse til generalforsamlingen.
Tilmelding ikke nødvendig.

 

AFLYST! Tirsdag den 23. februar 2021 kl. 17.00 til 19.00

Gå-hjem-møde: Ungdomskriminalitetsnævnet - Praksis, muligheder og udfordringer. Hvordan er de kommet i gang? Hvilke udfordringer er der? Hvilke erfaringer er der høstet indtil nu?

Der er oprettet ungdomskriminalitetsnævn (UKN) i hele Danmark fra 1. januar 2019. UKN har til formål at forebygge ungdomskriminalitet igennem en målrettet individuel indsats over for børn og unge i alderen 10-17 år. Børn og unge, der er mistænkt eller dømt for kriminalitet, som kan føre/har ført til fængselsstraf, kan af UKN pålægges både kortvarige og langvarige reaktioner, som af nævnet vurderes at kunne bidrage til forebyggelse af fremtidig kriminalitet hos den enkelte.

Politiet har til opgave at tage initiativ til indbringelse af et barn eller en ung for UKN, og de sociale myndigheder har til opgave at foretage udredning vedrørende barnets/den unges baggrund samt at afgive en indstilling til UKN. Nævnet er sammensat af en repræsentant fra henholdsvis politi og socialforvaltning samt en dommer og tager på baggrund af de forelagte oplysninger stilling til, hvilke indsatser der skal iværksættes over for barnet/den unge.

På mødet præsenteres arbejdsprocessen forud for et møde i UKN. Endvidere præsenteres videnskabelige erfaringer med bestræbelser på at forudsige børn og unges kriminalitet. Endelig bidrager enkelte retlige og retspolitiske refleksioner til belysningen af emnet, før der åbnes for diskussion blandt deltagerne.

Arrangementet arrangeres af Djøf, Dansk Kriminalistforening og den retspolitiske tænketank Forsete. Arrangementet indgår i en række markeringer af Forsetes 10-års jubilæum.

Program:

Kl. 17.00 Velkomst

Kl. 17.10 Ungdomskriminalitetsnævnets opgaver og arbejdsform ved Jesper Faurholt

Kl. 17.35 Hvad viser forskningen om risikofaktorer og om mulighederne for at forudsige kriminalitet hos børn og unge? Ved Morthen Ejrnæs

Kl. 18.00 Pause og en sandwich

Kl. 18.15 Refleksioner over UKN med særligt fokus på forholdet mellem støtte og straf over for børn og unge. Ved Anette Storgaard

Kl. 18.35 Debat

Kl. 19.00 Tak for i dag
 

Arrangementet er gratis, men da der er begrænsede pladser, skal tilmelding ske via Djøf på https://www.djoef.dk/kurser-og-arrangementer/s-oe-gning-alle-aktiviteter/aktiviteter/ungdomskriminalitetsn-ae-vnet.aspx?activityId=18737

 

Adresse: Officelab A/S, Skæringvej 100, 8520 Lystrup.

 

Mandag den 26. april kl. 10.00-15.45

Temadag om Retsstaten Under Pres

EU har et værdifællesskab, der bygger på demokrati og retsstatsprincipper. Selvom der i lande som Ungarn, Rumænien og Polen sker markante værdiskred. Fx har en demokratisk valgt regering i Polen truffet beslutning om, at dommere kan disciplinærforfølges, hvis de ønsker at få prøvet, om en national ret eller praksis er forenelig med den overordnede EU-ret.  

Danmark er et land med høje retsgarantier, lighed for loven og retssikkerhed for den enkelte borger. Domstolene er uafhængige af regeringen, og svindel kan efterforskes.

Vi ser dog nu lovgivning begrundet i frygt for terror og bandekriminalitet, der går til kanten af de principper, retsstaten bygger på. Samtidig går nogle politikere til kanten af konventionerne og stiller spørgsmålstegn ved, om menneskerettighederne beskytter de forkerte og eventuelt skal begrænses eller afskaffes. Politiet får øgede beføjelser til overvågning. Og minoritetsgrupper som bander og rockere bliver frataget grundlæggende retssikkerhedsgarantier. Men skredet i retsgarantier gælder ikke kun minoritetsgrupper. Siden 2019 har det været muligt for Ungdomskriminalitetsnævnet at idømme børn ned til 10 år tvungent ophold på en døgninstitution alene på mistankegrundlag - uden retslig prøvelse. Særligt i krisesituationer er der grund til at være på vagt over for, om der – for at imødegå en forståelig frygt for krisens konsekvenser – gennemføres politiske initiativer og hastelovgivning, som går ud over det nødvendige værn imod krisen, og som indebærer en svækkelse af retssamfundet. Man kan frygte, at Danmark og andre lande i Europa skridt for skridt er ved at fjerne sig fra det fundament af grundlæggende retsgarantier, som EU bygger på. Retssamfundet er under afvikling, og autoritære kræfter vinder frem. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som der er brug for at sætte fokus på. Hans Gammeltoft Hansen, tidligere ombudsmand, er moderator på konferencen.

Begivenheden streames fra Christiansborg. Tilmelding her