Århus

Tirsdag den 20. april kl. 17.00-19.00

Online gå-hjem-møde: EU-strafferetten og Danmarks stilling

 

Med Lissabon-traktaten fik det danske retsforbehold for alvor betydning i 2009. Siden har de øvrige EU-lande vedtaget en række retsakter, som Danmark ikke deltager i. Danmark har dog på forskellig måde søgt at knytte sig til  dele af det udbyggede samarbejde, bl.a. i forhold til Europol og Eurojust, og Danmark deltager fortsat i f.eks. samarbejdet om den europæiske arrestordre.

Efter 10 år gør Jesper Hjortenberg (Danmarks repræsentant i Eurojust) status over konsekvenserne af retsforbeholdet for Danmarks internationale politi- og strafferetssamarbejde og ser på mulige fremtidige konsekvenser. 

Søren Seerup (dommer ved retten i Lyngby) ser på EU-samarbejdet om indefrysning og konfiskation ("cross border asset freezing"), hvor det er lykkedes Danmark og Irland at forblive tilknyttet samarbejdet, selv om EU-retsgrundlaget er blevet ændret.

Thomas Elholm (professor, Københavns Universitet) afslutter med en kommentar til oplæggene, navnlig med henblik på de retssikkerhedsmæssige udfordringer ved EU-samarbejdet og Danmarks afvisende holdning til EU's forsøg på at øge retsbeskyttelsen i grænseoverskridende sager.

 

Alle er velkomne til gå-hjem-møderne.
Møderne afholdes i via Zoom. Tilmelding via Djøf her.

Mandag den 26. april kl. 10.00-15.45

Temadag om Retsstaten Under Pres

EU har et værdifællesskab, der bygger på demokrati og retsstatsprincipper. Selvom der i lande som Ungarn, Rumænien og Polen sker markante værdiskred. Fx har en demokratisk valgt regering i Polen truffet beslutning om, at dommere kan disciplinærforfølges, hvis de ønsker at få prøvet, om en national ret eller praksis er forenelig med den overordnede EU-ret.  

Danmark er et land med høje retsgarantier, lighed for loven og retssikkerhed for den enkelte borger. Domstolene er uafhængige af regeringen, og svindel kan efterforskes.

Vi ser dog nu lovgivning begrundet i frygt for terror og bandekriminalitet, der går til kanten af de principper, retsstaten bygger på. Samtidig går nogle politikere til kanten af konventionerne og stiller spørgsmålstegn ved, om menneskerettighederne beskytter de forkerte og eventuelt skal begrænses eller afskaffes. Politiet får øgede beføjelser til overvågning. Og minoritetsgrupper som bander og rockere bliver frataget grundlæggende retssikkerhedsgarantier. Men skredet i retsgarantier gælder ikke kun minoritetsgrupper. Siden 2019 har det været muligt for Ungdomskriminalitetsnævnet at idømme børn ned til 10 år tvungent ophold på en døgninstitution alene på mistankegrundlag - uden retslig prøvelse. Særligt i krisesituationer er der grund til at være på vagt over for, om der – for at imødegå en forståelig frygt for krisens konsekvenser – gennemføres politiske initiativer og hastelovgivning, som går ud over det nødvendige værn imod krisen, og som indebærer en svækkelse af retssamfundet. Man kan frygte, at Danmark og andre lande i Europa skridt for skridt er ved at fjerne sig fra det fundament af grundlæggende retsgarantier, som EU bygger på. Retssamfundet er under afvikling, og autoritære kræfter vinder frem. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som der er brug for at sætte fokus på. Hans Gammeltoft Hansen, tidligere ombudsmand, er moderator på konferencen.

Begivenheden streames fra Christiansborg. Tilmelding her