2021

Afholdte møder 2021

 

Onsdag den 24. november kl. 17.00 - 19.00

Gå-hjem-møde: Vold i nattelivet – og hvad vi kan lære af Corona-nedlukningerne

Nedlukningen af Danmark den 11. marts 2020 medførte - fra den ene dag til den anden - betydelige forandringer i, hvordan samfundslivet udfoldede sig. Det kom også til udtryk i kriminalitetsstatistikkerne, hvor blandt andet antallet af voldsforbrydelser faldt. Nu er samfundet tilbage i en mere normal gænge, og det er på sin plads at spørge, om det stor-skala-eksperiment, som nedlukningerne var, har gjort os klogere på hvordan vi kan forebygge kriminalitet – også efter at restriktionerne er ophævet. Mødet vil blive indledt med et kort oplæg om den generelle udvikling i kriminalitet under Corona-nedlukningerne, hvorefter Anders Ejrnæs og Rune H. Scherg (hhv. professor, MSO og gæsteforelæser ved RUC) vil fortælle om deres forskning, hvor de har undersøgt geografiske mønstre i den nattelivsrelaterede vold før og under nedlukningerne. Jonas Mannov og Flemming W. Jensen fra Det Kriminalpræventive Råd vil fremlægge nogle strategier for forebyggelse af nattelivsrelateret vold, set i lyset af den læring, Corona-nedlukninger har bibragt. 

Læs Jonas Mannovs oplæg her

Læs Anders Ejrnæs og Rune Schergs oplæg her

Læse Flemming Jensen oplæg her

 

Tirsdag den 9. november 2021 kl. 17.00-19.30

Gå-hjem-møde om Danske drabssager

Drab bliver ofte betragtet som den mest alvorlige forbrydelse, der har stor opmærksomhed både i form af de ressourcer, der bruges på at opklare drab, og i form af den bredere offentligheds interesse. Et centralt felt i drabsforskning er studier af forskellige typer af drab. På baggrund af rapporten, "Typer af Drab", der udkom i januar 2020, vil Mikkel Møller Okholm fra Justitsministeriets Forskningskontor placere drab i Danmark i en international kontekst, hvorefter der gives en karakteristik af drab og typer af drab i Danmark, herunder gerningspersoner, ofre, relationer, motiver m.v. Senioranklager ved Fyns Politi og ekstern lektor på SDU Jacob Thaarup vil desuden gennemgå såvel anklagemyndighedens arbejde i forbindelse med opklaring af drab som strafferammen i drabssager”
 

Onsdag den 27. oktober kl. 17.00 - 19.00

Gå hjem-møde: Anvendelse af tekniske beviser i straffesager

Tekniske beviser har i mange år været en del af politiets efterforskning og indgået som beviser i straffesager. De seneste år har der været fokus på forskellige problemstillinger relateret til at anvende DNA og andre tekniske beviser i straffesager. Kari Sørensen (dommer ved retten på Frederiksberg) vil redegøre for, hvordan DNA anvendes i praksis i retterne, og hvad man som dommer er opmærksom på i disse sager. Kristian Mølgaard (advokat og partner i Boelskifte Advokater A/S og formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater) vil fortælle om udfordringer ved de tekniske beviser ud fra erfaringer fra konkrete sager. Marie Bindslev (vicestatsadvokat hos Rigsadvokaten) vil fortælle om arbejdet i anklagemyndigheden med øget fokus på og formidling af tekniske beviser.

Du kan se Marie Bindslevs oplæg her

 

Torsdag den 23. september kl. 17.00-19.00

Gå-hjem-møde om Psykisk Vold

Den 1. april 2019 trådte straffelovens § 243 om psykisk vold i kraft og i oktober 2019 havde Dansk Kriminalistforening første gang gå-hjem-møde om emnet. Der blev stillet spørgsmålstegn ved bestemmelsens praktiske betydning og anvendelsesområde fra mange sider, herunder fra universitetsjurister og aktører i retsvæsenet. Bestemmelsen har nu været i kraft i ca. 1½ år, og hvordan er det så gået? Finder bestemmelsen anvendelse i praksis og hvilke udfordringer har man mødt? Danner har i en rapport fra foråret 2021 evalueret brugen af § 243 i praksis, og statsadvokaterne har ført et særligt tilsyn med sagsområdet. Direktør Lisbeth Jessen, Danner, og vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich, Statsadvokaten i København, vil redegøre for status vedr. brug af bestemmelsen om psykisk vold, om politiets og anklagemyndighedens arbejde med bestemmelsen og den seneste retspraksis på sagsområdet.

Se Lisbeth Jessens oplæg her

Se Gyrithe Ulrichs oplæg her

 

Tirsdag den 20. april kl. 17.00-19.00

Gå-hjem-møde: EU-strafferetten og Danmarks stilling

 Med Lissabon-traktaten fik det danske retsforbehold for alvor betydning i 2009. Siden har de øvrige EU-lande vedtaget en række retsakter, som Danmark ikke deltager i. Danmark har dog på forskellig måde søgt at knytte sig til  dele af det udbyggede samarbejde, bl.a. i forhold til Europol og Eurojust, og Danmark deltager fortsat i f.eks. samarbejdet om den europæiske arrestordre.

Efter 10 år gør Jesper Hjortenberg (Danmarks repræsentant i Eurojust) status over konsekvenserne af retsforbeholdet for Danmarks internationale politi- og strafferetssamarbejde og ser på mulige fremtidige konsekvenser. 

Søren Seerup (dommer ved retten i Lyngby) ser på EU-samarbejdet om indefrysning og konfiskation ("cross border asset freezing"), hvor det er lykkedes Danmark og Irland at forblive tilknyttet samarbejdet, selv om EU-retsgrundlaget er blevet ændret.

Thomas Elholm (professor, Københavns Universitet) afslutter med en kommentar til oplæggene, navnlig med henblik på de retssikkerhedsmæssige udfordringer ved EU-samarbejdet og Danmarks afvisende holdning til EU's forsøg på at øge retsbeskyttelsen i grænseoverskridende sager.

 

Møderne blev afholdt i via Zoom. 

 

Onsdag den 24. marts kl. 17.00-18.00

Online gå-hjem-møde: Politiets forebyggende arbejde

Chefkonsulent i Rigspolitiet Maria Bislev vil beskrive hvilke rammer, der er for politiets forebyggende arbejde, hvad principperne bag god forebyggelse er og hvad arbejdsmetoderne i lokalpoliti og forebyggende arbejde er generelt. Endelig vil hun også sige noget om, hvad forebyggende og lokalpolitiarbejde konkret består i i politikredsene. Politibetjent Louise Mortensen fra Københavns Politi, Lokalpolitienheden, Forebyggelsessektion Nord bidrage med nogle praksisnære eksempler fra det daglige arbejde. Eksemplerne vil bl.a. være omkring SSP, hvor hun vil fortælle om politiets rolle i relationsarbejdet og de bekymringssamtaler, man har med de unge og familierne. Hun vil også komme med eksempler på særlige indsatser, som politiet i forebyggesen også er en del af, fx dialogkonceptet, som benyttes til demonstrationer og fodboldkampe.

 

Mødet blev afholdt via Microsoft Teams

 

Torsdag den 11. februar kl. 16.00-19.00 

Generalforsamling med efterfølgende gå-hjem-møde om Drab

Drab bliver ofte betragtet som den mest alvorlige forbrydelse. Grundet forbrydelsens alvor oplever drab stor opmærksomhed, både i form af de ressourcer, der bruges på at opklare og forhindre drab, men også i form af den bredere offentligheds interesse. Et centralt felt i drabsforskning er studier af forskellige typer af drab. Da forskellige typer af drab ikke er ligeligt spredt over kloden, er det væsentligt at belyse drab på et nationalt niveau. I oplægget placerer Mikkel Møller Okholm fra Justitsministeriets Forskningskontor drab i Danmark i en international kontekst, hvorefter der gives en karakteristik af drab og typer af drab i Danmark, herunder gerningsmænd, ofre, relationer, motiver m.v.  På denne baggrund kan rapporten, "Typer af Drab", der udkom i januar 2020 fra Justitsministeriets Forskningskontor anbefales. Se mere her

Mødet blev afholdt via Microsoft Teams

 

Tirsdag den 23. februar kl. 17.00-19.00

Online gå-hjem-møde: Ungdomskriminalitetsnævnet - Praksis, muligheder og udfordringer. Hvordan er de kommet i gang? Hvilke udfordringer er der? Hvilke erfaringer er der høstet indtil nu?

Der er oprettet ungdomskriminalitetsnævn (UKN) i hele Danmark fra 1. januar 2019. UKN har til formål at forebygge ungdomskriminalitet igennem en målrettet individuel indsats over for børn og unge i alderen 10-17 år. Børn og unge, der er mistænkt eller dømt for kriminalitet, som kan føre/har ført til fængselsstraf, kan af UKN pålægges både kortvarige og langvarige reaktioner, som af nævnet vurderes at kunne bidrage til forebyggelse af fremtidig kriminalitet hos den enkelte. Politiet har til opgave at tage initiativ til indbringelse af et barn eller en ung for UKN, og de sociale myndigheder har til opgave at foretage udredning vedrørende barnets/den unges baggrund samt at afgive en indstilling til UKN. Nævnet er sammensat af en repræsentant fra henholdsvis politi og socialforvaltning samt en dommer og tager på baggrund af de forelagte oplysninger stilling til, hvilke indsatser der skal iværksættes over for barnet/den unge.  På mødet præsenteres arbejdsprocessen forud for et møde i UKN. Endvidere præsenteres videnskabelige erfaringer med bestræbelser på at forudsige børn og unges kriminalitet. Endelig bidrager enkelte retlige og retspolitiske refleksioner til belysningen af emnet, før der åbnes for diskussion blandt deltagerne. Arrangementet arrangeres af Djøf, Dansk Kriminalistforening og den retspolitiske tænketank Forsete. Arrangementet indgår i en række markeringer af Forsetes 10-års jubilæum.

Du kan se Jesper Fauerholts oplæg her

Du kan se Morten Ejrnæs' oplæg her

 

Mødet blev afholdt via Zoom.