Onsdag den 22. november kl. kl. 17.00 - 19.00 Gå-hjem-møde om Grooming

Den 23. maj 2023 vedtog Folketinget et lovforslag, som sætter ind mod digitale krænkelser, herunder en ny bestemmelse i straffeloven om grooming. Fremover kan en gerningsperson straffes med op til to års fængsel, hvis vedkommende opbygger en relation til en person under 18 år med det formål senere at udsætte vedkommende for et seksuelt overgreb. Bestemmelsen er blevet til på baggrund af bl.a. en rapport fra "Arbejdsgruppen om digitale krænkelser" (2022). Der var i arbejdsgruppen uenighed om indførelsen af grooming -bestemmelsen, bl.a. fordi det vide danske strafansvar for forsøg dækker de fleste handlinger, som (nu) må anses for grooming. Der blev også under høringsfasen vedrørende lovforslaget fremsat kritik, bl.a. fordi gerningsindholdet og rækkevidden af grooming blev anset for uklar. Dansk kriminalistforening sætter nu fokus på den nye bestemmelse i straffelovens § 231 om grooming Hvad er formålet? Hvor langt rækker kriminaliseringen? Hvad er gerningsmomenterne? Hvordan skal den anvendes i praksis og hvilke udfordringer giver den anledning til? To var medlemmer af arbejdsgruppen om digitale krænkelser – lektor Nicolaj Sivan Holst (Aarhus Universitet) og specialanklager Melissa Fernandez (Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet) – samt kontorchef Morten Holland Heide (Justitsministeriet) giver hver deres bud på de centrale spørgsmål og perspektiver, som bestemmelsen giver anledning til.

Se PowerPoints fra gå-hjem-mødet her

 

Torsdag den 12. oktober kl. 17.00 - 19.00 Gå-hjem-møde om Kønsminoriteter i fængsel

Et stigende antal mennesker i Danmark identificerer sig som transkønnede eller non-binære, og i kriminalforsorgens institutioner møder vi dem også. Her støder de ind i en binær verden, der ikke passer til den særlige situation, de er i. Hvordan vægter vi respekten for den enkelte i en verden, hvor der er meget faste rammer og fokus på sikkerhed, og hvilke hensyn kommer først, når vi f.eks. skal placere og visitere kønsminoriteter? I dette oplæg vil vi udforske, hvad vi ved om kønsminoriteter i kriminalforsorgens institutioner, både i Danmark og fra udlandet. Vi vil dykke ned i de eksisterende diskurser om kønsminoriteter og undersøge, hvordan det påvirker vores daglige arbejde med målgruppen. Kom og bliv klogere på vores arbejde med kønsminoriteter i kriminalforsorgens institutioner - et arbejde med indbyggede dilemmaer, der ligger sig i spændingsfeltet mellem drift, lovgivning og en verden under forandring. Oplægget holdes af Specialkonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Ida Paaschburg Gravesen, Cand.mag. i psykologi og kønsstudier.

Se Ida Paaschburg Gravesens oplæg her

 

Torsdag den 27. april kl. 17.00 - 19.00 Gå-hjem-møde om Danskernes (u)tryghed

Hvad er tryghed og utryghed, og hvad viser undersøgelser om udviklingen i utrygheden i Danmark? 

Tryghed og utryghed fylder meget i den offentlige debat og i den kriminalpolitiske diskussion. I dette oplæg tager Rune Scherg, chefkonsulent ved Rigspolitiet og gæsteforsker ved RUC, afsæt i et kriminologisk perspektiv på utryghed med henblik på at bidrage til en nuanceret forståelse af fænomenet: Hvad vides om utryghed som fænomen – Er utryghed én ting eller findes der forskellige former for utryghed med særlige karakteristika? Og hvordan står det egentlig til med (u)trygheden i Danmark? På baggrund af de seneste undersøgelser tegnes et billede af udviklingen i utrygheden i Danmark med blik for nye tendenser på område

Utrygge byrum og adfærd

Hvilke byrum er mest utrygge, hvordan måler man det, og hvordan hænger utryghed sammen med adfærd og kriminalitet? Sofie Kirt Strandbygaard, Akademisk Arkitektforenings medlem i Det Kriminalpræventives Råds by- og boligudvalg, fortæller om de kriminalpræventive teorier som ligger til grund for måling af utrygge byrum, og viser eksempler på hvordan byrumsudformning påvirker borgers adfærd. Oplægget forklarer hvorfor nogle steder opleves som mere utrygge end andre, og viser sammenhængen mellem rum og kriminalitet.

Politisk vinkel på tryghed 

Bjørn Brandenborg, medlem af Folketinget, Socialdemokratiet, medlem af Retsudvalget og Retsordfører for Socialdemokratiet, vil i dette oplæg fortælle om, hvorfor befolkningens tryghed er så vigtigt et emne for politikerne, og hvad der fra politisk side ses som udfordringerne ved at sikre tryghed. Og hvad kan politikerne gøre for at ændre på befolkningens utryghed.

Onsdag den 22. marts kl. 17.00 - 19.00 Gå-hjem-møde om Flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed – hvad er nyt, status og perspektiverne?

Adam Diderichsen, post doc. ved Syddansk Universitet vil fortælle om de elementer flerårsaftalen indeholder, der skulle styrke politiets nærhed til borgerne, men også elementer, der snarere førte til øget centralisering. Nærheden skulle især sikres gennem 20 nye nærpolitienheder og 110 nye lokalbetjente. Men samtidig indførte man en ny national efterforskningsenhed. Denne spænding mellem nærhed og nødvendigheden af at opbygge stærke, centrale politifaglige miljøer har endvidere været et gennemgående tema i de seneste mange års danske politihistorie. Måske en del af problemet imidlertid er, at begreberne om nærhed og politifaglighed ofte tages som givet, som om det var selvforklarende, hvad der ligger i disse begreber. I dette oplæg vil han derfor argumentere for, at der ligger en demokratisk kerne i forestillingen om politiets nærhed til borgerne, som ofte overses i den danske debat, og som har afgørende betydning for såvel politiets faglighed som dets organisering. Lasse Boje, politidirektør ved NSK, vil fortælle om, hvordan der i flerårsaftalen 1. januar blev oprettet den nye landsdækkende enhed – National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) -  der har overtaget opgaver fra otte tidligere enheder i politiet og anklagemyndigheden. Enheden skal efterforske den mest komplekse organiserede kriminalitet, økonomisk kriminalitet og it-kriminalitet, ligesom enheden skal understøtte politikredsene med specialkompetencer i form af bl.a. kriminaltekniske ydelser og centrale visitationsordninger. NSK skal ifølge flerårsaftalen sikre en markant styrkelse af indsatsen mod den mest komplekse kriminalitet, hvilket bl.a. skal ske gennem mere specialisering, nye værktøjer og styrkede kompetencer med henblik på at kunne være på forkant med udviklingen. NSK befinder sig i en indkøringsperiode, hvor der er fokus på at komme i mål med sammenlægningen af de otte tidligere enheder og opretholde en stabil drift, men enheden har samtidig påbegyndt arbejdet med at sammensætte konkrete indsatser, der på både kort og lang sigt kan styrke bekæmpelsen af den mest samfundsskadelige kriminalitet i Danmark.

Se Adam Diderichsens oplæg her

Torsdag den 23. februar kl. 16.00 -17.00 Generalforsamling og gå-hjem-møde om Den kriminelle gadekultur i udsatte boligområder

Hakan Kalkan, adjunkt, dr.scient.soc. ved RUC vil holde oplæg om sit etnografiske feltarbejde gennem ni år blandt unge multietniske mænd på Nørrebros gader. Unge mænd som lever et gadeliv med stoffer, kriminalitet og vold, der er præget af amerikanske billeder af ghettolivet og maskulinitet. Kalkans studier giver et unikt indblik i en ellers lukket verden og kan hjælpe os med at forstå, forklare og afhjælpe livet blandt de unge mænd på samfundets rand. På baggrund deraf vil han i dette oplæg dels belyse, hvorfor og hvordan de unge mænd begynder på at deltage i gadelivet og blandt andet redegøre for de unge mænds problematiske skolegang, den socialisering de oplever på gaden og forældrenes afmægtighed overfor gadelivet. Dels vil han klarlægge hvordan gadekulturen fungerer i forhold til status og anerkendelse, med særligt fokus på voldens betydning i dette miljø. Sidst vil han redegøre for, hvordan gadens illegale økonomi er og fungerer og blandt andet belyse ensartede træk ved indbrud, gaderøverier, kommercielle røverier, salget af hash og salget af kokain.

Se oplægget her