Torsdag den 27. april kl. 17.00 - 19.00 Gå-hjem-møde om Danskernes (u)tryghed

Hvad er tryghed og utryghed, og hvad viser undersøgelser om udviklingen i utrygheden i Danmark? 

Tryghed og utryghed fylder meget i den offentlige debat og i den kriminalpolitiske diskussion. I dette oplæg tager Rune Scherg, chefkonsulent ved Rigspolitiet og gæsteforsker ved RUC, afsæt i et kriminologisk perspektiv på utryghed med henblik på at bidrage til en nuanceret forståelse af fænomenet: Hvad vides om utryghed som fænomen – Er utryghed én ting eller findes der forskellige former for utryghed med særlige karakteristika? Og hvordan står det egentlig til med (u)trygheden i Danmark? På baggrund af de seneste undersøgelser tegnes et billede af udviklingen i utrygheden i Danmark med blik for nye tendenser på område

Utrygge byrum og adfærd

Hvilke byrum er mest utrygge, hvordan måler man det, og hvordan hænger utryghed sammen med adfærd og kriminalitet? Sofie Kirt Strandbygaard, Akademisk Arkitektforenings medlem i Det Kriminalpræventives Råds by- og boligudvalg, fortæller om de kriminalpræventive teorier som ligger til grund for måling af utrygge byrum, og viser eksempler på hvordan byrumsudformning påvirker borgers adfærd. Oplægget forklarer hvorfor nogle steder opleves som mere utrygge end andre, og viser sammenhængen mellem rum og kriminalitet.

Politisk vinkel på tryghed 

Bjørn Brandenborg, medlem af Folketinget, Socialdemokratiet, medlem af Retsudvalget og Retsordfører for Socialdemokratiet, vil i dette oplæg fortælle om, hvorfor befolkningens tryghed er så vigtigt et emne for politikerne, og hvad der fra politisk side ses som udfordringerne ved at sikre tryghed. Og hvad kan politikerne gøre for at ændre på befolkningens utryghed.

Torsdag den 23. februar kl. 16.00 -17.00 Generalforsamling og gå-hjem-møde om Den kriminelle gadekultur i udsatte boligområder

Hakan Kalkan, adjunkt, dr.scient.soc. ved RUC vil holde oplæg om sit etnografiske feltarbejde gennem ni år blandt unge multietniske mænd på Nørrebros gader. Unge mænd som lever et gadeliv med stoffer, kriminalitet og vold, der er præget af amerikanske billeder af ghettolivet og maskulinitet. Kalkans studier giver et unikt indblik i en ellers lukket verden og kan hjælpe os med at forstå, forklare og afhjælpe livet blandt de unge mænd på samfundets rand. På baggrund deraf vil han i dette oplæg dels belyse, hvorfor og hvordan de unge mænd begynder på at deltage i gadelivet og blandt andet redegøre for de unge mænds problematiske skolegang, den socialisering de oplever på gaden og forældrenes afmægtighed overfor gadelivet. Dels vil han klarlægge hvordan gadekulturen fungerer i forhold til status og anerkendelse, med særligt fokus på voldens betydning i dette miljø. Sidst vil han redegøre for, hvordan gadens illegale økonomi er og fungerer og blandt andet belyse ensartede træk ved indbrud, gaderøverier, kommercielle røverier, salget af hash og salget af kokain.

Se oplægget her

Onsdag den 22. marts kl. 17.00 - 19.00 Gå-hjem-møde om Flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed – hvad er nyt, status og perspektiverne?

Adam Diderichsen, post doc. ved Syddansk Universitet vil fortælle om de elementer flerårsaftalen indeholder, der skulle styrke politiets nærhed til borgerne, men også elementer, der snarere førte til øget centralisering. Nærheden skulle især sikres gennem 20 nye nærpolitienheder og 110 nye lokalbetjente. Men samtidig indførte man en ny national efterforskningsenhed. Denne spænding mellem nærhed og nødvendigheden af at opbygge stærke, centrale politifaglige miljøer har endvidere været et gennemgående tema i de seneste mange års danske politihistorie. Måske en del af problemet imidlertid er, at begreberne om nærhed og politifaglighed ofte tages som givet, som om det var selvforklarende, hvad der ligger i disse begreber. I dette oplæg vil han derfor argumentere for, at der ligger en demokratisk kerne i forestillingen om politiets nærhed til borgerne, som ofte overses i den danske debat, og som har afgørende betydning for såvel politiets faglighed som dets organisering. Lasse Boje, politidirektør ved NSK, vil fortælle om, hvordan der i flerårsaftalen 1. januar blev oprettet den nye landsdækkende enhed – National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) -  der har overtaget opgaver fra otte tidligere enheder i politiet og anklagemyndigheden. Enheden skal efterforske den mest komplekse organiserede kriminalitet, økonomisk kriminalitet og it-kriminalitet, ligesom enheden skal understøtte politikredsene med specialkompetencer i form af bl.a. kriminaltekniske ydelser og centrale visitationsordninger. NSK skal ifølge flerårsaftalen sikre en markant styrkelse af indsatsen mod den mest komplekse kriminalitet, hvilket bl.a. skal ske gennem mere specialisering, nye værktøjer og styrkede kompetencer med henblik på at kunne være på forkant med udviklingen. NSK befinder sig i en indkøringsperiode, hvor der er fokus på at komme i mål med sammenlægningen af de otte tidligere enheder og opretholde en stabil drift, men enheden har samtidig påbegyndt arbejdet med at sammensætte konkrete indsatser, der på både kort og lang sigt kan styrke bekæmpelsen af den mest samfundsskadelige kriminalitet i Danmark.

Se Adam Diderichsens oplæg her